Om Palliation

 
 

Palliation betyder lindring. Ordet stammer fra latin ”pallium”, der betyder kappe, tæppe eller kåbe og anvendes om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdom (fx lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom).

 

Rødder i hospicefilosofien

Palliation hviler på hospicefilosofien, som blev grundlagt af Cicely Saunders, der i 1967 etablerede St. Christopher’s Hospice i England. Hospicefilosofien har fokus på videnskabelige behandlingsmetoder, kunsten i omsorgen og at bringe kompetencer i spil med barmhjertighed.

 

Filosofien er en tilgang, som omfatter det hele menneskes natur med liv og død, krop, sind og ånd. Mennesket ses som en del af en familieenhed med såvel emotionelle, sociale, fysiske og praktiske behov, som bør dækkes med størst mulig dygtighed. Pleje og behandling fokuserer på den syge og de pårørende ud fra begrebet ”Total Pain”. Det er et begreb, som repræsenterer smerte- og symptomkontrol, samt psykisk, social og spirituel lindring, og kan opfattes som det samlede mål for plejen og behandlingen (Saunders & Kastenbaum, 1997), (Saunders, 1986, Saunders, Summers & Teller, 1981).

 

Ikke et speciale men et tværfagligt område

I Danmark er palliation på nuværende tidspunkt ikke defineret som et medicinsk speciale men kan opfattes som et tværfagligt område, der praktiseres på både specialiseret niveau (hospice, palliative teams og palliative afdelinger) og basalt niveau (hospitaler, kommunal hjemmepleje, plejecentre og almen praksis m.v.).

 

Palliativ indsats har til formål at fremme livskvalitet og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende (Sundhedsstyrelsen, 2011).

 

Lindring og livskvalitet for patient og pårørende

Palliativ indsats tilrettelægges ud fra den syges ønsker og behov for lindring, og med udgangspunkt i at indsatsen også omfatter pårørende. Selvom det konkret i praksis kan give udfordringer, så inddeles palliativ indsats i en tidlig palliativ fase, en sen palliativ fase og en terminalfase.

 

I den tidlige palliative fase er den syge fortsat i behandling med det mål at helbrede eller forlænge livet og få sygdommen under kontrol. Her kan palliativ behandling og rehabilitering være aktuel. Fasen kan vare flere år.

 

I den sene palliative fase er livsforlængende behandling ikke længere muligt eller aktuelt. Behandlingen fokuserer på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder.

 

I terminalfasen er den syge døende, og det er ikke længere aktuel at give livsforlængende behandling. Palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger. Efter patientens død består palliativ indsats i eventuel støtte til efterladte (Sundhedsstyrelsen, 2011), (Dalgaard, Thorsell & Delmar, 2010).

 

WHO's definition af palliation

 

Referencer

Dalgaard, K.M., Thorsell, G., & Delmar, C. (2010). Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Nursing, 16(2), 87-92.

Saunders, C., & Kastenbaum, R. (1997). Hospice care on the international scene. New York: Springer Publishing Company.

Saunders, C. (1986). Terminal pleje: omsorg ved terminal malign sygdom. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Saunders, C., Summers, H.D., & Teller, N., (red.) (1981). Hospice : the living idea. London: Edward Arnold.

Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen.

 

 

 
 

Kontakt

REHPA

rehpa@sdu.dk

Nyt fra REHPA i din mailboks

 

 

Palliativguiden