Stemningsrummet om det at dø

 
 

”Det er et unikt sted med plads til tårer og latter, og man mærker den specielle ånd og varme, så snart man træder ind ad døren” (Pårørende, Hospice Søndergård)

 

Vi kender alle følelsen af at træde ind i et rum og fornemme en stemning. En helt særlig ånd eller atmosfære, der som en form for transparent legeme eller aura omhyller vores krop. Den kan emme af ro, alvor eller lethed, noget helt fjerde og måske endda have flere emotionelle effekter på én gang. Flere besøgende på hospicer i Danmark har bemærket en særlig stemning her, og på Hospice Søndergård i Måløv, pointerer såvel beboere som pårørende og personale netop fornemmelsen af dette.

 

”Stemningsrummet om det at dø” er en kandidatafhandling i antropologi fra Københavns Universitet, som sætter fokus på disse fornemmelser og stemninger, via et analytisk perspektiv om atmosfære på beboere og pårørendes oplevelser af deres fysiske omgivelser på Hospice Søndergård. Studiet er baseret på et fire måneder langt feltarbejde her, med deltagerobservation, beskrivende observation, semi- og ustrukturerede interviews samt lydoptagelser og fotos som primære anvendte metoder.

Analysens overordnede præmis og udgangspunkt er idéen om, at der mellem mennesker og fysiske omgivelser opstår et atmosfærisk samvær, når mennesker sanser indtryk fra sine omgivelser. Og at dette samvær har en emotionel effekt, som på hospice får betydning for beboere og pårørendes oplevelser af det at dø her.

 

Hospice Søndergård er ét af de fire hospicer i Danmark, som er bygget med udgangspunkt i Realdanias ”Program for det gode hospice i Danmark” og er i et større perspektiv også et produkt af tendenser inden for det palliative felt, den moderne hospicearkitektur og helende arkitektur. Med dette in mente, analyserer afhandlingen samværet mellem beboere og pårørende og hospices fysiske omgivelser via en tredeling – hospices landskab, arkitektur og indretning – og konkluderer, hvordan de fysiske omgivelser skaber rammer for beboeres og pårørendes sanseindtryk på hospice og dermed de stemninger, der omhyller dem i konteksten af det at dø.

 

Afhandlingen giver hermed et indblik i beboeres og pårørendes oplevelser og fornemmelser af, hvad det vil sige at leve og dø på Hospice Søndergård. Analysen argumenterer for, hvordan bevægelser i landskab, arkitektur og indretning giver beboere og pårørende mulighed for at navigere mellem forskellige sanseindtryk, og dermed forskellige stemninger, i forbindelse med det at dø på hospice. De fysiske omgivelser synes herved at sætte scenen for et atmosfærisk samvær på hospice, der i praksis hvirvler op i dikotomier mellem fx liv og død, gråd og latter, bevægelse og stilstand, og har potentiale til at skænke beboere og pårørende en oplevelse af, at livet kan ebbe ud samtidig med at være nærværende.

 

Afsluttende introducerer afhandlingen ”stemningsrum” som et analytisk værktøj til yderligere antropologiske undersøgelser af relationen mellem mennesker og fysiske omgivelser, og som et redskab for arkitekter og designere til at tænke stemninger ind som betydningsfuldt element, når de former og omformer fysiske omgivelser til forskellige grupper af mennesker.

 

Af Stine Louring Nielsen

Kandidatafhandling, oktober 2013

Antropologi, Københavns Universitet

 

Download projekt
Stemningsrummet om det at dø - af Stine Louring Nielsen.pdf